


Pinot Nero og Chardonnay vinstokkene til 700 Brut vinen vokser i ler-og sandjord i Cusumano’s vinmarker ved Ficuzza vingården, der ligger på Piana degli Albanesi sydvest for Palermo i det nordvestlige Sicilien i en højde af 700 m. Et sted udsat for kølige havbriser og med store temperaturvariationer mellem dag og nat.
Druerne blev høstet for hånd og omhyggeligt sorteret. De hele drueklaser blev presset blødt og kun druesaften fra den første presning blev anvendt (blomstersaften) for at undgå uønskede tanniner og for at bevare druernes friske syrlighed. Efter statisk dekantering fandt den første fermentering sted i rustfrie ståltanke ved lav og kontrolleret temperatur i fem måneder med hyppig battonage. Den anden fermentering fandt sted i flaskerne ifølge den klassiske metode i kontakt med gæren i mindst 36 måneder før den endelige korkning efterfulgt af nogle måneder i flaskerne.
Levetid 3-5 år.
No customer reviews for the moment.
Login